Pink Mule S.L.
Nyhedsbrev
email icon

Nyhedsbrev


Tilmeld Nyhedsbrev!

iJoy Solo V2 200W TC Sæt - Kan Opgraderes - Til 2x18650 Batterier

Pris: DKR 468,75
Ekskl. Moms: DKR 375,00
Fabrikant: iJoy
Model: IJOY Solo V2
Størrelse: 25 x 54.8 x 129.3
Lagerstatus: På lager

Tilvalg / varianter


 

 

  power og innovation

iJoy præsenterer et aldeles gedigent damp-sæt med mod og tank, hvor deres Limitless SubOhm Tank, danser en smuk ballet med Solo V2; en power damper med hele 200Watt og rigtig mange fede features.
 

  • iJoy Solo V2 Mod:
    • 5-200 Watt / TC: 100°-315°C (200°-600°F)
    • Vælg mellem kanthal, nikkel, titanium eller rustfri stål-mode.
    • Bruger 2 stk 18650 batterier (sælges separat).
    • Mål: 54.8mm x 25mm x 94.3mm.
  • iJoy SubOhm Tank:
    • Fyldes fra toppen.
    • 2ml kapacitet.
    • Mål: Diameter 25mm, Højde: 40.4mm (inklusiv drip tip og 510 connector)


iJoy's Solo V2 fanger tidens trend med masser af power og en rigtig god SubOhm tank i et og samme sæt.
Sættet vil tage dig hele vejen fra 5 til 200Watt, kan køre temperatur styring med forskellige slags tråd, og tanken har de berømmede Chip coils, med det frække lysshow når du damper.
Men husk: Solo V2 moddet kan bruges af alle! -der er ingen der siger at du skal dampe af sted med 200Watt, eller for den sags skyld bruge SubOhm tanken.
Du kan sætte en hvilken som helst tank på Solo V2 og dermed bruge den til at få præcis dén damp, du foretrækker.
 

Solo V2 Mod Detaljer:

  • Materialer: Stål, Rustfri Stål.
  • 510 gevind connection med fjeder styret guld belagt pol.
  • Innovativ Taste Control, som bruges ved at trykke på den nederste del af T knappen.
  • Watt eller Temperatur Styret (TC) damp.
  • Variabel Watt fra 5 til 200.
  • Temperatur Styring: 150 - 315C / 300-600F.
  • For at låse Ohm i Temperatur styring holdes op og ned justerings knapperne inde samtidig.
  • Vælg mellem kanthal, nikkel, titanium eller rustfri stål-mode og 2 memory slots (M1 og M2) hvor du kan stille TCR*.
  • Kan anvende atomizere på: 0.06 til 3Ohm
  • Bruger 2 stk 18650 batterier. (sælges separat)
    Husk: batterierne skal være af samme mærke og med samme mAh/Amp, batterier medfølger ikke. (minimum 35Amp)
  • Upgradér firmware via Micro-USB, du KAN ikke oplade batterierne i iJoy Solo V2 Box moddet.
  • Automatisk 10 sekunders sikkerheds cut-off.
  • 5 klick on/off.
  • 3 klick for at komme i menu.
  • Brug op og ned justerings knapperne for at komme rundt i de forskellige menu punkter.
  • 0.96' OLED display, der viser: Ohm, Volt, Watt samt batteri niveau.
  • Beskyttet mod for lav/høj Ohm beskyttelse.
  • Beskyttet mod kortslutning i din atomizer.
  • Beskyttet mod overophedning af elektronikken.
  • Beskyttelse mod forkert isat batteri.
  • Output:
    • 1 - 9Volt.
    • 1 - 40Amp.
  • Mål: 54.8mm x 25mm x 94.3mm.

iJoy SubOhm Tank Detaljer:

  • Materiale: Rustfrit 304 stål, pyrex glas tank.
  • Lasergraveret logo.
  • 510 gevind connection, plus pol er belagt med 24karat guld.
  • Top cap i delrin med wide bore drip tip
  • Rustfri stål topcap medfølger hvor du kan bruge standard 510 drip tip.
  • Pyrex tank med plads til ca. 2 ml e-væske.
  • Tanken fyldes fra toppen.
  • Luft indtag i bunden af tanken ved de 4 store huller ved 510 gevind connection. (kan ikke justeres)
  • Medfølgende coils:
    • 1 x Chip Coil med lys på 0.3Ohm med et dual horisontalt coil setup, som vil fungerer bedst mellem 40 og 80Watt.
    • 1 x Chip Coil med lys på 0.6Ohm med et dual horisontalt coil setup, som vil fungerer bedst mellem 20 og 40Watt.
  • Disse Chip coils er coils med en lille “plade” hvor der er loddet 4 små dioder fast som lyser op når du damper.
  • Mål: Diameter 25mm, Højde: 40.4mm (inklusiv drip tip og 510 connector)


iJoy Solo V2:

iJoy Solo V2 er lavet af Stål og Rustfri stål.
På fronten finder du i toppen en stor fire knap samt et 0.96" stort OLED display. Under denne finder du justerings knapperne, og hvis du skal finde micro-USB porten skal du tage batteri coveret af, da iJoy placeret det i bunden af moddet (Bemærk: porten kan kun bruges til at opdatere Firmwaren på chippen i Solo V2; ikke til at oplade batterierne i Moddet, men skal bruge en ekstern oplader som f.eks denne Efest Pro C2 oplader)

iJoy Solo V2 bruger 2 stk 18650 batteri med flad top. Vi anbefaler at du minimum bruger 35Ampere batterier.
*Husk at batterier skal købes separat.
Du skifter nemt batterierne ved at trække batteri coveret ned, og har så fuld adgang til batteri slæden med tydelig markering af, hvordan dine batterier skal sidde.
Når du har sat batterierne i, skubber du nemt batteri coveret på plads igen og du er straks klar til kamp igen.

 

Design:

iJoy Solo V2 har dejlige runde kanter og velplaceret fire knap, som ligger perfekt til pegefingeren.
Du får også en smart T designet justerings knap, hvor du i toppen justere op og ned.
På toppen finder du en 510 connector med en fjederstyret guldbelagt pol som sikre dig at langt de fleste tanke vil sidde helt fladt til moddet, og endelig får du nem adgang til batterierne; bare hiv coveret af, skift batterier, skub det på plads oså er du klar til at dampe videre.
 

Watt og TC Mode:

iJoy Solo V2 lader dig boltre dig mellem 5 - 200W i almindelig powermode, hvilket betyder et spænd fra 0.06 - 3.0 Ohm. Nok til selv den krævende subohm'er, skulle vi mene.

Udover dette kan du naturligvis også dampe i Temperature Control (TC) mode, hvor du så kan indstille varmen på din coilwire mellem 150°-315°C (300°-600°F), og dampe med modstand helt nede fra 0.06 - 3.0 Ohm.
Du kan i TC Mode vælge mellem Nikkel, Titanium, Rustfri Stål wire og 2 memmory slots (M1 og M2) til at stille på TCR værdien for tråden så du kan finindstille din damp. f
or at låse Ohm i holdes op og ned justerings knapperne inde samtidig. Nemt og medgørligt.
For at stille temperaturen skal du trykke på "ned" knappen så blinker C/F (alt afhængig om du kører Celcius eller Farenheit) graderne og du kan nu justere dem som du ønsker, og for at justere Watt skal du trykke på "op" knappen så blinker W og du kan nu indstille dine Watt som du ønsker.

iJoy har lavet noget de kalder Taste Control (Smags Kontrol):
Efter du har dampet et par gange på den Watt du syntes passer bedst til den monterede tank, skal du holde den nederste del af T knappen inde for at komme ind i Taste Control.
Solo V2 har så gemt dine Watt settings, og du kan nu kontrollere den i procent, fra 80% til 110%.
iJoy skriver at Solo V2 med denne feature kan forhindre dry hit, også med Kanthal coils (altså lidt på samme måde som Temperature Control).
For at være ærlig: Vi kan/vil ikke garentere at denne feature virker 100% korrekt, da det er utrolig svært at måle TCR værdien af en kanthal coil (idet den ikke har et ret stort udsving i ohm ved opvarmning), men det er bestemt en spændende mulighed, som er værd at forsøge!

TCR (Temperature coefficient of resistance) er en beskrivelse af hvor meget tråden stiger i Ohm pr. varmegrad. 
TCR mode er en smart feature, som giver dig mulighed for manuelt at indstille TCR værdien for forskellige typer tråd/wire og derved forøge nøjagtigheden af dit Mods styring af din coils temperatur.


4 Powermodes:

I både Watt og TC mode har Solo V2 4 power modes, som er Hard, Min, Soft og User.
Dette er specielt brugbart i TC mode, da du med Hard starter ud med ca 30% flere Watt end du har sat, og ved Minimum starter RDTA Box ca 20% under den Watt du har sat. Ved brug af User kan du selv indstille hvordan Solo V2 starter op om det er med høje eller lave Watt.

 

Limitless Subohm Tank:

Limitless Subohm tanken er lavet af Rustfri 304 Stål med en Pyrex glas tank, og der medfølger såmænd også en ekstra Pyrex tank med, hvis du på et tidspunkt får brug for at skifte.

510 polen (som ikke kan justeres) er belagt med 24 karat guld, og de to færdige lavede coils giver dig mulighed for at dampe på 0.3 eller 0.6Ohm.

Wide bore drip tippen er bygget ind i selve toppen og kan ikke tages af.
Det gør nu heller ikke spor, for du får en ekstra topcap hvor du kan bruge din egen 510 standard drip tip istedet.

De medfølgende coils:

Du får en coil med til din Limitless Subohm Tank:

  • Chip Coil med lys på 0.3Ohm med et dual horisontalt coil setup, som vil fungerer bedst mellem 40 og 80Watt. 
  • Chip Coil med lys på 0.6Ohm med et dual horisontalt coil setup, som vil fungerer bedst mellem 20 og 40Watt. (monteret i tanken fra start)


Nem at fylde:

Du skruer delrin stykket hvor din drip tip sidder af tanken, og fylder så væske ned i et af de to store huller i siden.

Tanken kan indeholde ca. 2ml, og så snart du har skruet toppen på igen er du klar til endnu en gang kamp-damp på 1. klasse.
 

Luft indtag:

IJoy limitless Subohm tanken har ikke nogen AFC du kan justere på.
Der er altså er fuld blæs igennem hele tiden, og derfor ikke basis for mund-til-lunge inhalation.

Luftindtaget består af 4 kæmpestore huller, som er placeret i bunden af tanken ved tankens 510 gevind.
Limitless Subohm tanken er beregnet til enorme skyer og fantastisk smag!


Først og sidst: iJoy Solo V2 200W TC sættet er god, habil damp for ALLE. Punktum!

 

Leveres i flot æske med følgende indhold.

  • 1 x iJoy Solo V2 Box 200W. (Husk at vælge farve)
  • 1 x iJoy Limitless SubOhm tank.
  • 1 x 510 drip tip adapter top cap.
  • 1 x Chip Coil med lys på 0.3Ohm.
  • 1 x Chip Coil med lys på 0.6Ohm. (Monteret i tanken)
  • 1 x Vape band.
  • 1 x USB Kabel, til opgradering af firmware.
  • 1 x Manual.


*Du køber kun det ovenfor oplistede. Øvrige produkter er vist som inspiration.

**VIGTIGT: iJoy Solo V2 bruger batterier UDEN Knop Vi anbefaler at du bruger batterier med minimum 35A, HUSK det er meget vigtigt at du anskaffer dig 2 nye batterier og sikre dig at de er ens (samme mærke, samme mAh og Amp limit) og at du kun bruger dem sammen og samtidig. De skal oplades på en gang og i lige lang tid. Altså følges ad som Siamesiske tvillinger på alle måder.

1Hvad er Sub-Ohm?

Kort fortalt er subohm en betegnelse man bruger for damp, hvor modstanden i din brænder/coil er under 1.0 Ohm. 

Ohm betyder simpelthen “modstand”, og angiver hvor meget modstand der er i den brænde tråd/wire der er i din coil/brænder.
-og hvad betyder dét så?

Når du damper subohm, skal du være opmærksom på, om dine batterier er stærke nok. Med andre ord skal Amperen (Amp’en) på batterierne være “stærke nok”, da subohm kræver megen kraft.(Amp’en beskriver batteriets kraft, mAh fortæller om batteri-tiden).
Specielt hvis du damper på et mekanisk Mod (en e-cigaret helt uden elektronik) skal du vide hvad du gør, da disse ikke har sikkerhedsfunktioner, som kan bremse uheld inden de opstår.
Her er det helt nødvendigt at kende og forstå Ohm’s Lov.

En subohm brænder/coil vil oftest kræve mere kraft (Watt/Volt) end en brænder på højere Ohm, specielt hvis du kommer ned på 0.5 Ohm eller lavere. 
Subohm vil desuden give dig en varmere og mere kraftig damp.; noget som for “almindelige dampere” er noget uvant og ikke nødvendigvis behageligt.
Men hvis du gerne vil have kraftig (og meget) damp, er subohm måske lige noget for dig.

Når man damper subohm bruger man ofte direkte lunge-inhalation, altså hvor man trækker dampen direkte ned i lungerne, til forskel fra “cigaret-inhalation” hvor dampen først suges ind i munden og derefter ned i lungerne.
En anden forskel på subohm og “almindelig damp” er, at forbruget af e-væske ofte stiger, simpelthen fordi mere kraft fordamper mere væske.


iJoy Solo V2 vist i 2 farver.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Til venstre med wide bore drip tip, og til højre med 510 adapteren monteret.
510 drip tip følger ikke med.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en anmeldelse

Dit navn:


Din anmeldelse: Bemærk: HTML oversættes ikke!

Bedømmelse: Dårlig           God

Skriv koden fra billedet herunder:




#


  Dansk Support tlf: (+45) 65741100
Vil du ringes op - så skriv dit tlf nr. her:

(Husk din landekode eksempel: 0045 xxxx)

email icon

telefon

#

Til dig der gerne vil i gang med at dampe..

Vi har samlet vejledning, tilbud og meget mere.

Læs mere 

email icon

ny til damp